Jeg vidste bare, jeg havde fundet ham

Jeg har fundet manden i mit liv på Handicap-dating.dk! Jeg havde ikke troet, at min drømmefyr eksisterede i virkeligheden, men nu er jeg helt sikker på, at han findes. Og i dag er han min forlovede!. Det er nok et års tid siden at jeg lavede en profil på Handicap-dating.dk. Jeg synes det var svært at komme ud og møde fyre på diskoteker, barer og andre steder, for på grund af mit handicap, er det ikke så fedt at kommer steder med mange mennesker og masser af støj. Det gør netdating ideelt, og en fantastisk måde for mig til at møde andre mennesker. Både piger og fyre. Og altså nu i sidste ende en fyr, der først blev min drømmedate – og senere min forlovede.

Jan var bare så sød allerede fra den første henvendelse. Interesseret, rar og medmenneskelig. Hans beskeder var fulde af glæde og humor, og det kan jeg rigtig godt eide. Han har selv et handicap – af lidt mere fysisk karakter end mig, men det betyder, at han kender til alle de tanker, forbehold og udfordringer man har som handicappet. Den dag vidste jeg på en eller anden måde bare, at jeg havde fundet ham!

Vi skrev sammen et stykke tid før vi aftalte vores første date. Det skulle foregå en søndag i Dyrehaven, og han ville sørge for en picnickurv. Det synes jeg var både meget sødt og meget romantisk. Da dagen oprandt, havde det regnet hele natten. Så jeg var noget skepisk, da jeg stod op. Men inden længe blev det solskin, og alt tørrede og det blev dejligt varmt. Jeg kørte ud til Dyrehaven i sommerkjole, med tæpper og højt humør. Vi mødtes på parkeringspladsen ved Klampenborg Station. Jeg kunne genkende ham med det samme. Han så fuldstændig lige så dejlig ud, som på billederne. Eller faktisk endnu bedre i kød og blod. Vi fulgtes ind gennem de røde porte og Jan prajede en kapervogn. Det var bare så romantisk. Jeg følte mig som en af personerne i en Jane Austen-bog. det var helt vild fantastisk!

Vi nød picnic’en på et tæppe under et stort egetræ, betragtede alle de andre mennesker, der gik søndagstur. Det var både sjovt og hyggeligt. Senere kørte vi af sted i min bil. Vi synes ikke rigtigt, at vi havde lyst til at sige farvel, så da jeg skulle sætte ham af ved hans lejlighed på Frederiksberg, gik jeg med ham ind.

Jeg må sige, at jeg ikke på forhånd havde troet, at jeg kunne finde på det på min første date. Men det føltes bare så naturligt og trygt. Jan var bare så sød og omsorgsfuld. Bød på kaffe, vin og chokolade. Vi snakkede, så film og bestilte thaimad. Aftenen blev til nat og jeg blev stadig hos ham. Det endte da også med, at jeg blev der om natten. Og næste dag var jeg bare hjemme for at bade, klæde om og hente toiletsager og lidt rent skiftetøj. Med ét, var vi sammen det meste af tiden. En måneds tid efter vores første date, kom Jan en dag hjem med en lille æske i hånden. Han kan ikke ligge på knæ på grund af sit handicap, men fra sin siddende stilling i sofaen friede han til mig med den flotteste safir-ring.

Jeg blev så glad, at jeg begyndte at tude, mens jeg råbe JAAAA, så højt jeg kunne.

Knus fra Betina